Personlig blog om alt mellem himmel og jord. Indeholder blandt meget andet nyt fra Aalborg, fotos, opskrifter, tips/tricks, linux, ubuntu, ris/ros m.m.

Drop reklamerne – find tilbudene online

tilbud Drop reklamerne   find tilbudene online

Har du – ligesom os – fravalgt at modtage reklameaviser, kan afsavnet af gode tilbud stadig opstå. Det kan det være en rigtig god ide at bruge internettet til at finde disse tilbud med. Jeg tror, at næsten alle de reklamer, der vælter ind ad brevsprækken flere gange om ugen, kan findes i en online version. Vi manglede netop nu et godt tilbud på noget kød til nytårsaften og fandt nemt dagligvarebutikkernes reklameaviser på skærmen.

Undervejs kunne jeg ikke lade være med at sammenligne en smule, hvilket også er noget af grunden til, at jeg skriver dette. Grundlæggende er der ikke meget forskel på ”aviserne” ud over tilbudene, men der er dog lidt forskel rent teknisk også.

Fælles kan det siges, at de er lette at finde. Tast butikkens navn efterfulgt af .dk og gå til siden – de er nemme at gætte uden Google. Nedenfor har jeg dog samlet links til de største (tror jeg nok.) Når butikkens web vises, findes der altid et link til tilbudsavisen på forsiden – igen er det let. Kig efter ord som “tilbudsavis”, “ugens tilbud” osv.

Aviserne kræver alle, at Macromedia Flash er installeret i webbrowseren – ellers er der kun noget at se hos de butikker, der også har tilbudsaviserne som PDF-filer… som så kræver til gengæld Adobe Reader. Aviserne er lette at bladre i. Det virker nærmest som om, man bladrer i rigtigt papir og man kommer da også frem ved at tage fat i det nederste højre hjørne af siderne.

I min lille søgen fandt jeg ud af, at Aldi ikke har en online tilbudsavis. I stedet har de nogle gallerier med udvalgte aktuelle tilbud. Jeg fandt ogsåud af, at Kvickly tilsyneladende har enorme problemer med deres avis, da den i visse browsere slet ikke vises og hvis den endelig gør, er det på en uhensigtsmæssig måde.

Se skærmbillederne herunder for at se eksempler på nogle af de tilbudsaviser, jeg fik kigget på i dag. Jeg vil gerne opfordre enhver til at droppe de trykte reklamer – få et “nej tak”-skilt hos Post Danmark! Du sparer på miljøet i form af træer til papir, produktionsbelastningen, distributionen samt bortskaffelsen. Desuden kunne det jo være, at det ville give lavere priser på varerne i butikkerne, hvis der ikke skulle trykkes og omdeles så mange reklamer. Måske en naiv tanke…

Her er links til nogle forskellige dagligvarebutikker: Føtex, Bilka, Superbrugsen, Fakta, Netto, Kiwi, Rema 1000, Irma, Lidl & Aldi

Udskriv Udskriv

Creative Commons License
This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.

Lignende indlæg:

  1. I morgen er der igen Guld i Salling
  2. Nye argumenter for GLS og imod Post Danmark og DHL

Gemt Under butikker, holdninger, ros, tips // 1 Kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

En Kommentar til “Drop reklamerne – find tilbudene online”

  1. Maja Christensen den 19 oktober, 2009 12:35

    Hej Christoffer og andre

    Hvis man ikke gider at bruge tid på at gå ind på de forskellige butikkers hjemmesider for at finde deres tilbudsaviser, findes der i dag efterhånden en del gode portaler som samler tilbudsaviserne. En af dem er http://www.minreklame.dk.

Valid XHTML 1.0 Transitional