Endnu en blogger! Og hvad så?
Velkommen til min blog!
Hvad er det nu egentlig, en sådan en blog der er? Førhen hed den en log, så kom www til verden og det blev en web-log. Som med så mange andre fænomener i cyberspace sammentrækkes ord gerne og begrebet blog var født! Hvad er så sådan en blogger? Svaret ligger logisk set lige for; en person, der blogger!
Hvad skal sådan en blog nu gøre godt for? Mit personlige motiv er mangfoldiggørelse af holdninger. Jeg mener noget om det meste og ofte føler jeg trang til at dele disse meninger med andre. Det er vel i virkeligheden et vældig udbredt menneskeligt karaktertræk. Hensigten er også, at dele mine oplevelser med omverdenen. Min blog er startet dags dato midt i en tid med store omvæltninger i mit liv; studiet gøres færdigt og der skal findes et passende job at bruge tiden efter sommerferien på. Der kunne også være andre forhold, der medfører visse omvæltninger.
Mit ønske er, at læseren til enhver tid betragter det skrevne som mine personlige holdninger. Hvad disse er affødt af, vil jeg underbygge med links til nyheder, andre blogs etc.
Velkommen til!

This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.
Lignende indlæg:
- Grotesk årsag til mange lastbiloverhalinger på motorvejen afsløret
- Bloggen 2009 i tal og betragtninger
- Mette Vons er lukket i Østeraagade og Nadias Sandwich & Muffins har overtaget
Gemt Under Blogs, holdninger, nyheder // 1 Kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
En Kommentar til “Endnu en blogger! Og hvad så?”
Skriv et svar




Hej Christoffer.
Spændende ting, du tager op her på bloggen – man får helt lyst til at tage et smut til Ålborg og se nogle af de ting du skriver om.
Din blog har en god bredde – og en folkeskolelærerstuderende som linker til både computerworld og version2 – det tager jeg hatten af for. Vi har brug for nogen der kan lære vores børn om it
.
Held og lykke fremover.