Personlig blog om alt mellem himmel og jord. Indeholder blandt meget andet nyt fra Aalborg, fotos, opskrifter, tips/tricks, linux, ubuntu, ris/ros m.m.

Hjemmelavet is med nougat eller choko/orange

hjemmelavet nougat choko orange Hjemmelavet is med nougat eller choko/orange

Her i påskedagene har jeg nok engang fyldt fryseren med is. Jeg har bl.a. lavet varianter med choko/orange og hjemmelavet nougat. Det er vældig simpelt. Lav en grundis, som den jeg giver opskriften på i dette tidligere indlæg.

Til choko/orange har jeg brugt faktas mørke chokolade, hvor man får 100 g. for under en tier – chokoladen er ok til formålet, men ønsker man at forfine sin is lidt, kan jeg da anbefale mørk Tom’s eller Marabou med 70% kakao. Til en hel portion is bruges i alt 300 g. chokolade. De 200 g. smeltes i ismassen, når den netop har nået den højeste temperatur. Der røres godt imens, så det hverken klumper eller gror fast i bunden af gryden. De sidste 100 g. chokolade hakkes og kommes i isen, mens den køres på maskinen. På dette tidspunkt tilsættes også den hakkede skræl fra en hel appelsin. Bemærk at olierne i skrællen flytter isens frysepunkt en anelse, ligesom når der kommes sprut i isen. Olierne er i naturen med til at beskytte appelsinen mod frost.

Hjemmelavet nougat lyder sværere, end det er. Der skal bruges en portion hasselnødder samt en god del sukker. Nødderne hakkes groft og brunes på en plade i ovnen. Det tager ikke ret lang tid og grænsen mellem brunede og brændte er hårfin, så pas på. Tag så mange skaller fra nødderne som muligt. Nødderne males sammen med lige så meget (eller lidt mere) sukker til groft mel i f.eks. en minihakker eller en blender. I en lille pande eller i en gryde smeltes nødde/sukkermelet og brunes, til det opnår den ønskede farve. Til slut hældes det ud på et stykke bagepapir, hvor det ret hurtigt bliver stenhårdt. Nougaten brækkes eller hakkes til stykker i den størrelse, man nu vil have. Er stykkerne store, anbefaler jeg, at de først kommes i isen, netop som den tages op af ismaskinen, da den kører bedst uden hårde klumper.

Udskriv Udskriv

Creative Commons License
This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.

Lignende indlæg:

  1. Opskrift på luksus-pandekager

Gemt Under Opskrifter // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional