Personlig blog om alt mellem himmel og jord. Indeholder blandt meget andet nyt fra Aalborg, fotos, opskrifter, tips/tricks, linux, ubuntu, ris/ros m.m.

Kanalændringer hos AN-TV / Stofa i Aalborg-området – ringe kundeservice

tv kanaler thumbs down Kanalændringer hos AN TV / Stofa i Aalborg området   ringe kundeservice

I al stilhed er der ændret på sammensætningen af kanaler fra Stofa, hvis man får sit signal gennem antenneforeningen AN-TV. Jeg synes, det er en skandale, at der ikke er blevet informeret en pind om det. Hverken på AN-TVs website eller Stofas eget fremgår ændringerne som en nyhed. Hvis man vil se ændringerne, skal man sammenligne den nuværende kanaloversigt med den forrige, hvis man da har en sådan.

I går bemærkede vi, at der var flyttet rundt på bl.a. TV3-kanalerne og at DR K ikke længere var at finde. Ofte er der driftsforstyrrelser, men denne gang var de noget vedvarende og jeg kom til at tænke på, at det var d. 1. februar, så det kunne jo være en belejlig dato for ændringer. Og det var der så. At TV3-kanalerne er flyttet lidt, rager mig en høstblomst, for jeg ser dem aldrig. Men at DR K nu udenlukkende sendes digitalt er lidt af en skandale – jeg er nemlig glad for kanalen og har ikke digital tuner i mit tv…. og SLET IKKE lyst til at skulle have Stofas ubrugeligt ustabile Zaptor stående.

Ingen nyheder om kanalændringer (AN-TV) Som det fremgår at dette skærmbillede fra i morges, er kanalændringerne ikke at finde under meddelelser – hverken på forsiden eller andetsteds. I stedet kan jeg læse om et repræsentantskabsvalg for et par måneder siden. Her sidst på eftermiddagen har AN-TV dog haft fantasi til at indsætte en meddelelse om ændringer samt en ny kanaloversigt. Det er simpelthen for ringe, AN-TV! Man varsler da den her slags i god tid og venter da ikke lige en dags tid efter ændringerne. Der er noget, I har at lære om service her, det er helt sikkert!

Udskriv Udskriv

Lignende indlæg:

  1. Follow-up: AN-TV har bøvl med informationsniveauet på flere fronter
  2. Den her snerydning holder ikke, Aalborg Kommune
  3. Aalborgs gågader hærges af cyklister. Hvor er politiet?
  4. Derfor stillede jeg op til interview på TV2|Nord
  5. I går var en sort dag for AaB

Gemt Under Brok, aalborg, holdninger, nyheder, tv // 2 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

2 Kommentarer til “Kanalændringer hos AN-TV / Stofa i Aalborg-området – ringe kundeservice”

  1. Søren Hugger Møller den 2 februar, 2010 20:32

    Jeg er helt enig med dig at det er komplet absurd som AN-TV har håndteret denne omrokering. Jeg undrede mig selv meget i går da alle TV3-kanalerne var væk og DR K var blevet til TV3.

    Jeg kan dog glæde dig med at DR K stadig sendes analogt – det lykkedes mig at finde den igen.

    I løbet af i dag har AN-tv også fået snøvlet sig sammen til at lægge en “meddelelse” på deres hjemmeside. Her fremgår de ændrnger der er sket: http://an-tv.dk/dk/information/meddelelser/kanalaendringer_i_an-tv_pr_1_februar_2010.htm

    Men jeg er som sagt helt med dig at det er en skandaløs måde dette er blevet håndteret på.

  2. Søren Hugger Møller den 3 februar, 2010 9:06

    Hov, kan se at DR K kun sendes analogt i Pakke 2. Det er da godt nok for ringe! Hvis de kan sende den analogt i Pakke 2 (som jeg har), så kan de vel for helvede også i Pakke 1.

    Jøsses nogle tåber!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional