Microsoft lancerer gratis antivirus om et års tid

Microsoft planlægger at udgive sit eget gratis antivirusprogram i anden halvdel af næste år – så det kommer nok omkring Skt. Hans 2010. Arbejdstitlen for programmet er ”Morro” og efter M$’s udsagn skulle det kunne lette din computer for både virus, trojanere, rootkits og spyware – alt i alt et bredt spektrum af malware. Hensigten hos Microsoft er, at det nye program skal erstatte Windows Live OneCare, som er det nuværende program, der ligner det nye mest. Ja tak, siger jeg bare! OneCare kan nemlig ikke afvikles på et dansk system!
Morro er i øvrigt navnet på en cubansk borg. Måske her har Microsoft fundet navnet til deres antivirus? Windows Defender har jo en borgmur med skydeskår som ikon, så det kan være at de tænker i retning af fæstningsværker igen. Guantanamo Lejren er en anden fæstning på Cuba, men den er muligvis fravalgt pga. dens svigtende popularitet?
Microsoft er af kritikerne på det frie marked selv (igen) blevet meget upopulære. Mange mener simpelthen, at softwaregiganten vil tvinge flere af de øvrige producenter af antivirus til konkurs. Nu må vi se; mig overrasker M$’s planer ikke. Deres særlige kærlighed til monopoler skal vel også finde nye veje. En kommentator hos Slahsdot siger: ”If it comes free with the OS it will drive away competitors because Joe-sixpack is not going to spend any money to replace something he got for free, even if it sucks.” Jeg tror, vedkommende har ret.
Om jeg så vil benytte mig af den nye gratis antivirus, kan jeg ikke sige noget om nu. Det vil komme fuldstændigt an på hvor godt, det virker. Pt. bruger jeg AVG Anti Virus, som også er gratis og det har (7-9-13) sammen med almindelig sund fornuft holdt min computer ren indtil videre.
Udskriv

This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.
Lignende indlæg:
- Gratis fotokalender – let at lave online
- To nye operativsystemer: Windows 7 og Ubuntu 9.10 – tankevækkende sammenligning
Gemt Under computer, nyheder // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar



