Personlig blog om alt mellem himmel og jord. Indeholder blandt meget andet nyt fra Aalborg, fotos, opskrifter, tips/tricks, linux, ubuntu, ris/ros m.m.

Opskrift på blåbærmuffins

blaabaermuffins opskrift Opskrift på blåbærmuffins

Jeg er blevet glad for blåbær og det er sæson. I de forenede amerikanske stater har man lange traditioner for blåbær og muffins. Hvad er mere naturligt end at finde en god amerikansk opskrift, oversætte den og forsøge sig lidt frem? Jeg har gjort det og resultatet taler for sig selv, kan jeg godt afsløre.

Til 8 muffins skal du foruden 8 forme bruge:

Dej:

  • 190 g. mel
  • 150 g. sukker
  • 1½ tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • 80 g. mælk
  • 75 g. olie (ikke oliven-)
  • 1 æg
  • 125-175 g. blåbær

Skorpe:

  • 100 g. sukker
  • 40 g. mel
  • ½ tsk. kanel
  • 50 g. smør

Lav først det til skorpen. Bland ingredienserne med en gaffel, indtil massen er ensartet.

Det tørre til dejen blandes for sig (uden blåbær). Dernæst blandes det våde for sig. Så hældes vådt og tørt sammen og røres ensartet. Blåbærene vendes til sidst i dejen – de må ikke mases.

Fordel dejen i 8 forme. Fordel derefter massen til skorpe ud i formene. Det skal hverken mases ned i dejen eller for den sags skyld se særligt pænt ud – det smelter over fordeler endeligt sig selv i ovnen. Bag så dine muffins midt i ovnen ved 200° i 20-25 minutter. Det er klogt at stille dem på et ark bagepapir, hvis de skulle løbe lidt over undervejs. Velbekomme!

Udskriv Udskriv

Creative Commons License
This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.

Ingen lignende indlæg fundet.

Gemt Under Opskrifter, tips // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional