ParadIS – nu også i Aalborg

1. marts åbnede ParadIS-kæden to nye butikker i Aalborg, en i Reberbansgade og en i Algade. Sidstnævnte ligger ved hjørnet mod Boulevarden, der hvor grillen 1001 Nat tidligere lå.
Kendetegnet for ParadIS er frisk italiensk is og at dømme efter tilstrømningen af kunder, bliver der taget godt imod butikskæden i Aalborg. På trods af tidens meget lidt sommerlige vejr, har jeg ikke kunnet dy mig for mere end en gang at lægge vejen forbi og få en vaffel med lækker italiensk is. Min favorit er klart den med lakrids. Den bærer tydelige præg af engelsk lakrids og ikke den søde lakridssmag, vi kender fra f.eks. Kung Fu (ikke at sådan en dog fejler noget).
Jeg vil gerne opfordre alle med en sød tand til at lægge vejen forbi ParadIS i Aalborg. Priserne er fornuftige, selv om det er hjemmelavet kvalitets-is. En vaffel med to kugler koster 22 kr. og en med tre 27 kr. Ud over is, bydes der også på kaffe, kager, isdrinks og islagkager, som kan forudbestilles til levering dagen efter. Jeg spår byens to nye butikker en god fremtid.
Udskriv

This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.
Lignende indlæg:
Kommentarer: Skriv din mening!
2 Kommentarer til “ParadIS – nu også i Aalborg”
Skriv et svar




Jeg opdagede butikken i Reberbansgade her i påsken … kan slet ikke vente med at komme forbi og smage den legendariske is …
Uhh det lyder godt. Man bliver da vist nødt til at kommer derned en tur