Rivegilde i Salling – nu med gode tilbud til flere

Sidste år var jeg til rivegilde i Salling og blev efterfølgende enig med mig selv om ikke at skulle af sted i år, men jeg gjorde det nu alligevel. Folk stod virkelig pænt og ventede – også da dørene blev åbnet og det kun var den rød/hvide plastickæde, der adskilte kunderne fra alle de gode tilbud. Kæden faldt og folk skyndte sig ind. For flere gik det så hurtigt, at de slet ikke fik hverken hjerne eller gode manerer med sig. Voksne mennesker kan godt opføre sig pinligt, hvilket flere af de medbragte børn bemærkede. Trist.
Inde i Salling ventede faktisk mange gode tilbud og der var varer nok, fik jeg indtrykket af. Måske er der gået finanskrise i den, for der så ud til at være flere og bedre tilbud end sidste år. Jeg fandt skjorter, t-shirts, jeans og lidt diverse. Mine ”fund” var nedsat mellem 66 og 90% i forhold til før-op-til-prisen. Om denne førpris så passer, må guderne vide. Men jeg følte mig i hvert fald ikke snydt.
I lørdags var vi forbi kort før lukketid og da var personalet i gang med at nedsætte varer. Jeg så bl.a. en række barnevogne fra Stokke, som var nedsat fra 8.999 til 1.999. Det må siges at være en besparelse, der vil noget. Stokkes barnevogne er bare så grimme og upraktiske, at vi aldrig vil eje en. Desuden har vi jo også allerede en anden model i vognparken.
Hvis Salling gør som sidste år – og det gør de jo nok – bliver der i løbet af ugen fyldt flere varer på tilbudshylden, så der også om nogle dage er noget at komme efter. Dog skal man nok ikke satse på køtilbuddene. Ros til Salling, ris til de kunder, som ikke kan finde ud af, at opføre sig pænt!
Udskriv
Lignende indlæg:
- I morgen er der igen Guld i Salling
- Så åbnede Salling for sit første januarudsalg i 2010′erne
- Så er det slut med at handle hos !Solid
- Byen ruller igen den røde løber ud til Aalborg i Rødt 2009
- Udstilling af kunsthåndværk i Karolinelund
Gemt Under Begivenheder, Brok, Her & Nu, aalborg, butikker, nyheder, oplevelser, ros, tips // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar
