Personlig blog om alt mellem himmel og jord. Indeholder blandt meget andet nyt fra Aalborg, fotos, opskrifter, tips/tricks, linux, ubuntu, ris/ros m.m.

Se synderne på Findsmiley.dk

burger king nytorv aalborg sur smiley thumbs down Se synderne på Findsmiley.dk

Ekstra Bladet gør i dag et stort nummer ud af at hænge ”svinske” butikker ud i deres avis. 11 navngivne sjællandske fødevarevirksomheder er med navns nævnelse med i artiklen. Særligt slemt er det hos P. P. Kød på Gammel Køge Landevej i Brøndby Strand, som er en af de 11 virksomheder, der har fået en elendig-smiley, som Ekstra Bladet har opfundet til formålet. Det er en omvendt elite-smiley af den slags Fødevarestyrelsen tildeler virksomheder, der har fået fire glade smileyer i træk. Her er det altså fire er de sureste smileyer i træk. Føj!

På Fødevarestyrelsens servicehjemmeside på adressen Findsmiley.dk er det muligt at søge blandt alle uddelte kontrolrapporter i Danmark. Man kan søge på firmanavne, adresser, postnumre m.m. og altså se om den lokale pizzasnedker har skidt i krogene eller om bageren bruger sur fløde. Søger man på f.eks. postnummer 9000, kan man sortere resultaterne efter bl.a. dårligste smiley og se hvem, man bør undgå her i Aalborg – der er nogle stykker.

Næstdårligste resultat i Aalborg er Burger King på Nytorv. Sidste år i juni skrev jeg her på Bloggen om netop Burger King, som på daværende tidspunkt havde problemer med nedsivende tis i køkkenet. Jeg har ikke været i restauranten siden og den seneste rapport, som ikke engang er en måned gammel, giver mig ikke anledning til at kigge forbi nogensinde igen. De har bare ikke styre på hygiejnen i den virksomhed. De har i øvrigt også netop fået en bøde på 10.000 kr. for netop elendig rengøring.

Mekong i Nørregade, som er ”mit” asiatiske supermarked, har tidligere haft masser af problemer, primært med mærkning af varer. Det glæder mig at se, at de står til at få en elite-smiley ved næste besøg. Også hos ParadIS, som jeg tidligere har skrevet om, står det rigtigt fint til.

Tag selv et kig på Findsmiley.dk og boykot enhver fødevarevirksomhed, der ikke lever op til de absolut nødvendige og forholdsvist simple krav til hygiejne m.m. Jeg er normalt ikke stor tilhænger af Ekstra Bladets rabalderjournalistik, men indenfor f.eks. emner som dette, er det helt på sin plads.

christoffer_veng_tv2_nord_burger_king.jpg Fra aftenens nyheder på TV2|Nord, hvor jeg blev interviewet pga. dette blogindlæg.

Udskriv Udskriv

Creative Commons License
This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.

Lignende indlæg:

  1. Mette Vons er lukket i Østeraagade og Nadias Sandwich & Muffins har overtaget
  2. Har Mette Vons de bedste ben i Aalborg?
  3. I morgen er der igen Guld i Salling

Gemt Under Brok, aalborg, butikker, fastfood, holdninger, tips // 2 Kommentarer

Kommentarer: Skriv din mening!

2 Kommentarer til “Se synderne på Findsmiley.dk”

  1. Christian Thostrup Møller-Jensen den 12 marts, 2009 18:22

    Tak for tippet, super godt indlæg :)

  2. Christian Thostrup Møller-Jensen den 12 marts, 2009 19:18

Skriv et svar




Valid XHTML 1.0 Transitional