TDC køber Fullrate

Det er en sorgens dag i mine øjne, når mastodonten, TDC, køber klassens kække dreng, Fullrate. Som kunde hos Fullrate er jeg meget glad for mange forhold, som f.eks. pris, produkt, stabilitet, kundeservice og ikke mindst, at Fullrate ikke er TDC. Jeg synes, TDC har haft sine chancer som udbyder for mig.
Årsagerne til fusionen, som endnu ikke har en fastsat dato, er da også at de ønsker at adoptere Fullrates koncept, som de kalder ekstremt kundefokuseret. Ja tak, siger jeg bare – I har virkelig selv udspillet netop den del af jeres eget koncept for længst! Brandet og ledelsen i Fullrate forbliver dog, oplyser TDC. Men mon ikke, vi langsomt vil se en harmonisering af produktpriserne og kundeservicen? Jeg frygter begge dele!
Jeg har undersøgt priser og vilkår m.m. hos TDC og det, de kan tilbyde, er både ringere og dyrere end min nuværende løsning hos Fullrate. Nu må vi se, om opkøbet fremover får indflydelse på oplevelsen af min udbyder.
Udskriv

This work, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-Noncommercial-No Derivative Works 2.5 Denmark License.
Ingen lignende indlæg fundet.
Gemt Under Brok // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar



